Merinofår – oprindelse, opdræt og uld.

Merinofåret, som oprindeligt bosatte sig i Nordamerika, stammer fra finuldssau-racen. Det skylder vel sit navn til Berber-dynastiet Meriniderne. I det 17./18. århundrede måtte denne race udelukkende opdrættes i Spanien. På den måde skabte man sig et monopol på ulden. Man kaldte den "spansk uld", og det var helt utænkeligt at eksportere fårene. For det var dengang en forbrydelse, der blev straffet med døden. I Spanien fik den stor økonomisk betydning på grund af uldens høje kvalitet. Fårene blev sjældent brugt som kilde til kød, da de på grund af den eftertragtede uld blev anset for at være for værdifulde til blot at blive spist. Derudover sagde man, at dyrenes lange vandringer gjorde kødet sejt. Først i det 19. århundrede spredte fåreflokkene sig yderligere, og i dag er Australien hovedleverandøren af merinould. I det 18. århundrede kom merinofåret til Tyskland, hvor det blev krydset med regionale dyr. I Tyskland opstod dermed disse racer: merinofåret, merinokødfåret og merinofåret med lang uld. Merinofåret er den mest udbredte race i Tyskland. For den udgør 30 % af hele fårebestanden, i Bayern endda næsten 70 %.

Detaljer om merinould:
Den, der engang har båret tøj af merinould, ved, hvorfor den er så eftertragtet. Ingen kløe eller irritation, den er helt perfekt til enhver årstid. Varm om vinteren og kølende om sommeren. Det skyldes fibrene, der er op til 85 % fyldt med luft. Det giver en isolerende og åndbar effekt. Et merinofår leverer to til fire kilo højkvalitetsuld om året. I sjældne undtagelser op til ti kilo. Halvdelen af det klippede hår kan dog kun spindes, den anden halvdel består af snavs, sved, fedt og planterester. Da merinofårenes økonomiske betydning er så stor, betales der også tilsvarende meget for råmaterialet og de produkter, der fremstilles af det. Cirka 130 euro for et kilo! Værdien og dermed også kvaliteten og prisen stiger, jo finere fiberen er. Den tilhørende tykkelse måles i måleenheden mikron (en tusindedel millimeter).

strong: 24 til 25 mikron
medium: 22 til 23 mikron
fin: 19 til 21,9 mikron
superfin: 17 til 18,9 mikron
ultrafin: mindre end 16,9 mikron
Derudover hjælper merinould med at regulere fugtigheden på varme dage – fibrene kan optage op til 30 % af deres egenvægt i fugt, for eksempel sved, og derefter også afgive den igen. Heldighvis lugter merinould ikke. Madlugte eller kraftig sved skader ikke garnet, en kort udluftning er helt tilstrækkeligt. Det samme gælder snavs, det perler nemlig af ulden. Ulden beskytter også mod UV-stråler, ligesom en solcreme med faktor 40+. Folder, fnug eller den velkendte elektrostatiske opladning kan ulden intet gøre, og den er desuden ikke brandfarlig. Brandmænd beskytter sig endda med dette tøj. Som du kan se, har merinould mange fordele. Og det har vi endnu ikke engang talt om den typiske merinoglans. 🙂

Dyrebeskyttelse – et vigtigt emne hos merinofårene

En opdrættelsesmetode hos merinofårene diskuteres ofte, den såkaldte "mulesing". Denne praksis påfører dyrene store smerter, hvilket er grunden til, at dyrebeskyttelse er så vigtig. Her fjernes en del af huden på fårets hale. Dette gøres for at forhindre angreb fra flueyngler, da disse forårsager en dødelig sygdom hos dyrene. Mulesing foregår uden bedøvelse og er en pine. En vedvarende kamp mellem merinoleverandører og dyreværnsfolk. Hos os hos Hansa-Farm® er en retfærdig behandling af dyr meget vigtig. Vi mener: "Kun mulesing-fri uld føles godt på huden uden dårlig samvittighed." Derfor skrev vi allerede i 2018 i opslaget Baby Merinowolle mulesing free.